mandag den 5. december 2016

Nissenhuen 2016


Jeg har en plan om at lave en ny slags nissehue til børnene hvert år og i år bliver det en hue i stof. Ideen var en jerseyhue med pelskvast og jeg har flere gange kigget efter mørkerødt jerseystof, men uden at finde den rigtige farven. Derfor var planen næsten enkel, lige et smut forbi Fabricroad hvor jeg bare lige skulle fine noget julerød jersey og så ellers hjem og sy huer. Det endte med at tage en time at finde det rigtige stof og jeg var mange muligheder igennem før jeg besluttede mig. Jeg kiggede på stof med prikker, stjerner og flere forskellige farvekombinationer. Det var ikke "bare" lige at vælge det rigtig stof. Jeg kom derfra med to slags stof, som i kan se på resultatet herunder, det endelig resultat blev meget bedre en jeg havde forestillet mig. Produktionen af nissehuer er også blevet større end først planlagt, jeg har sendt et par nissehuer videre til nogle dejlige børn. Der kan blive mange huer ud af 1 meter stof.

Jeg har taget udgangspunkt i denne DIY fra Stof og Stil

2 år 26 cm, 4 år 28 cm, voksen hue 30 cm 
Alle huer er 50 cm lange.
5 cm bred rib

Jeg har syet et stykke elastik i spidsen for at det er nemt at montere en kvast. 
Garnkvasterne laver jeg efter denne DIY og jeg har også monteret et stykke elastik omkring den. 

Den blå hue er min og børnene har fået røde huer. Anders havde den på i børnehaven og da jeg hentede ham igen sad den stadig på hovedet. Mine børn elsker at rende rundt med hat på. 








søndag den 4. december 2016

Julepynt og julehygge


Jeg har gang i at hækle bestiksokker til julebordet, da strømpen skal hæftes flere gange undervejs, hækler jeg flere sokker på en gang først spidsen, så hælen og til sidst skaftet. Det føles nemmere og mere overskueligt. Vi bliver måske 11 personer juleaften, så der er lidt vej endnu.
Opskriften findes her.
Udover opskriften på bestik julestrømper har jeg også fundet mønstre på nogle rigtig fine snefnug. Der er så mange flotte variationer. Jeg har lavet 10 forskellige indtil videre, de er hængt op over vores spisebord, det ser så fint ud og skaber en virkelig hyggelig stemning. Jeg har forsøgt at tage billeder af vores snestorm over spisebordet, men det er ret svært at taget nogle gode billeder af det, så det har i stadig tilgode her på bloggen.

Næste projekt er at lave noget julepynt med perler som skal udenfor og hænge på vores blommetræ. Børnene fik i dag selvlysene perler af nissen og det kunne være sjovt at lave hjerter og stjerner af de perler og hænge dem op uden for.







fredag den 2. december 2016

Adventsgave # 1


I år er den sidste jul med barn i dagpleje og da vi har kendt vores dagplejemor siden Anders startede hos hende, har jeg valgt at lave adventskalender til hende. I søndags fik hun denne gave, ingredienser til at bage de bedste cookies.

Opskriften findes her. Jeg har bagt efter denne opskrift mange gange og de smager super godt.

torsdag den 24. november 2016

Taske No...?


Fridag uden de store planer, bare nyde stilheden og bruge tid på det jeg nu har lyst til at lave. Sådan en dag som i dag har jeg set frem til den sidste uges tid. Jeg er i gang med at lave en adventskaleder færdig, jeg har været i køkkenet for at lave Chai sirup og salte mandler derudover har der også været tid til at sy en ny taske. Taske endte med at få en super størrelse.

Det plettede stof er fra Stof og Stil
Lagenlærred som foer
Mål: 55 bred,  50 cm høj og bunden 7 cm

Solskin, alenetid og kreative sysler det er noget der giver ny energi og overskud på kontoen.






Tanker om år 2017 - Oprydning i mine kreative ting

Herhjemme har vi efterhånden fået skabt os et hjem med færre ting og mere luft omkring os. Der er dog stadig et rum der roder og det er vores lege- og kreaværelse hvor der er alt for mange ting samlet.

Jeg er kommet frem til at 2017 skal være et år hvor jeg får brugt flere ting som stof, garn og karton fra mit krealager og fokusere på at få mere råd til det vi går og drømmer om frem for at købe stof, lægge det på hylden og gemme det til den dag jeg måske for brug for det. Det vil være langt bedre at købe ind til et projekt af gangen og så holde fokus på det. Jeg har en ide om at det vil være mere overskueligt og nemmere at få færdiggjort projekterne på den måde. Når jeg kigger i skabet ligger der mange halvfærdige projekter, en ide som ikke helt gik som det skulle og som så er lagt væk igen. Jeg har også flere hæklebøger med nye opskrifter som jeg gerne vil prøve, så der er nok at gå i gang med og jeg hr allerede en del garn på lager til det.

Derfor er målet for 2017 at få ryddet ud i de halv færdige projekter, få dem gjort færdigt eller sendt dem videre.

Herunder er fx et af mine halvfærdige projekter, lapperne er syet sammen alt tasken mangler er en hank, så er den klar til brug. I stedet for at bruge energi på at tænke nye kreative projekter skal denne taske også have opmærksomhed.


fredag den 18. november 2016

Babysengetøj


Jeg får stadig lavet lidt kreative ting indimellem og denne gang var det barselsgave til min kollega. Jeg har lavet det lidt anderledes og valgt at lave forsiden 2delt, jeg var meget i tvivl inden om jeg skulle gøre det eller ej, men detaljen med pippingbånd mellem de to stykker stof er så fint og gør det ret lækkert at se på. Jeg prøvede at finde en lyserød i samme nuance som vaskebjørnen men det lykkedes ikke, selvom jeg tror det kunne have set flot ud.

Stoffet er fra Stof2000 og stoffet er 160cm bred smart når der skal syes sengetøj af det. 








onsdag den 26. oktober 2016

Jule inspiration


Jeg har store planer og drømme for julen, planer om at lave pakkekalender til børnene, bedsteforældrene og vores dagplejemor. Jeg har lavet lister med hvad gaverne kan indeholde og er gået lidt igang med de hjemmelavede ting til pakkekalenderne. Ja, ideer er der nok af og i sidste måned følte jeg mig i god tid, men jeg synes også det kan være svært at være i så god tid, jeg når at ændre mening flere gange undervejs. Nu må vi se hvor langt jeg når, det skal stadig være en hyggelig proces at lave mange gaver til andre. Julestress gider jeg ikke. Jeg har lånt lidt bøger på biblioteket for at få lidt inspiration, Vintertid, Jul og Naturpynt er nogle fine bøger at kigge i, smukke billeder og enkelte projekter er skrevet på to-do listen. Det er nogle meget stemningsfulde bøger.